Forside
LOG IN PÅ GOLFBOX:
Luk    

Jubilæumsgaven

  

 

 

 

 

 

 

  

Beskrivelse af RSG´s Venners påtænkte gave til klubben:

 

  1. Etablering af ny terrasse ud for gavlen (ud for Hul 19) således, at denne når helt hen til den nuværende støttemur før køkkenindgangen. Denne mur vil på et passende stykke erstattes af trin til arealet ud for køkkenet. Terrassen påtænkes flisebelagt evt. med fliser 50x50. Etableringen vil ske ved fjernelse af græslag og muldjord, der påtænkes lagt op imod yderside (bestående af sokkelsten i beton/tørcement) og efterfølgende pålagt det fjernede græslag. Mod sydvestsiden sættes trappetrin som vist på tegning. Terrassen vil blive anlagt med 2% fald ud mod omgivende areal – væk fra gavl. Aquadræn imod gavlside er kun til opsamling af evt. regnvand ved opstilling af telt på gavlterrasse. Bunden i terrassen vil efter fjernelse af muldlag bestå i stabilgrus plus sandlag til afretning før pålægning af fliser.

  2. Udskiftning af fliser på den gamle terrasse samt etablering af aquadræn langs muren til opsamling af regnvand fra terrassen - 2% fald imod aquadræn. (De 2 terrasser vil ligge i samme niveau.) Bunden på terrassen vil blive afrettet og påfyldt evt. nyt nødvendigt lag af sand.

  3. Etablering af nyt vindues-/dørparti i gavlen ind til Hul 19. (det har været overvejet at flytte det gamle vinduesparti til det nye hul til Hul 19, men så vil der ikke være adgang direkte igennem dette nye parti. Gruppen er indstillet på at købe 2 nye vindues-/dør partier i samme farve og fabrikat som øvrige vinduer/døre.

  4. Etablering af nyt vindues-/dørparti i gavlen ind til Hul 19 i væggen ud mod ”gamle terrasse”. (Se vedr. punkt3).

Der er hos sagkyndige indhentet oplysninger om, at der ikke kræves byggetilladelse, hverken til terrasseanlæggelsen eller til etablering af nyt vindue/dør til Hul 19. Vi vil dog sikre os en sagkyndig ingeniørberegning forud for etablering af vindue/dør i den nye sydvendte adgang til Hul 19, ligesom samme sagkyndige for en sikkerheds skyld vil tage kontakt til kommunen.

 

Forslagene 1- 4 vil blive udført i den angivne rækkefølge i et tempo, hvor initiativtagerne kan følge med og under hensyn til den til rådighed værende økonomi. Det er dog vores faste overbevisning, at vi nok skulle kunne have det hele færdigt i passende tid før d. 1. maj d.å.

 

Vedr. etablering af lav bevoksning imod hul 9:

Et medlem har tilbudt at etablere en lave beplantning til afgrænsning af terrasseområder fra baneområdet (hul 9). Dette tilbud har været drøftet igennem længere tid, hvorfor det nu synes formålstjenligt at etablere det sammen med ovennævnte forslag. Forslagsstilleren vil foreslå valget mellem 2 muligheder, som vil blive drøftet med bestyrelse/baneudvalg inden påbegyndelse.

 

Byggeperioden vil være afhængig af vejrlig, men sandsynligvis vare en lille måneds tid.