Forside
LOG IN PÅ GOLFBOX:
Luk    

Muldvarpejægerne

 

12. november 2015

 

Muldvarpejægerne har slået til.


Rold Skov Golfklub' s to muldvarpejægere, William Bluhme og Gunnar Mylius, har i 2015 haft stor succes med fangsten.


Netop nu har de to jægere fanget muldvarp nr. 100, hvoraf 2 stk. var albinomuldvarper.(hvidgule). Hertil 4 mosegrise.


I 2015 er jagten udelukkende sket ved hjælp af fælder. Her har en af klubbens medlemmer været så venlig at sponsere nye fælder, hvilket var tiltrængt, da flere af de gamle fælder er bortkommet!!


Klubbens autoriserede muldvarpejæger, er godkendt til at bruge giftpiller. Denne fangstform er lidt kedelig, idet man ikke kan holde regnskab med hvormange "varper" der bliver fanget. Derfor er jagten i år sket med fælder.


Inden årets udgang forventer de to jægere, at have nedlagt mellem 125 og 150 stk. Hvilket forhåbentligt er en medvirkende faktor til at holde vort baneanlæg i pæn stand.

 

Her ses de to jægere med "Jubilaren" i fælden.