Forside
LOG IN PÅ GOLFBOX:
Luk    

SFO samarbejdet

 

- et samarbejde mellem Rebild Kommune og Rold Skov Golfklub 

 

 

I løbet af 2015 er der blevet søgt midler hos Rebild kommune til opstart af et samarbejde mellem Rold Skov Golfklub og kommunens SFO´er. Dette lykkedes kort efter sommerferien på baggrund af en stor indsats fra Junior/Eliteudvalgsformand i RSG Peter N. Andersen. Kommunen bevilgede penge til transport fra skolen til golfklubben samt penge til køb af en masse juniorudstyr til børnene. Efter et møde mellem Peter N. Andersen , vores træner Casper og 2 udvalgte SFO´er fra Støvring, blev det besluttet at køre et testhold i efteråret 2015.  

 

 

 

I de seneste 4 uger har vi derfor i Rold Skov Golfklub haft besøg af  20 børn fra disse 2 SFO´er. Børnene var alle fra 3. klasse, og kun 2 af dem havde tidligere stiftet bekendtskab med golfsporten.

 

Forløbet med de 20 børn kørte over 4 uger, hvor de hver tirsdag blev afhentet i Støvring af en bus og kørt ud til golfklubben, hvor vores træner Casper tog imod dem på parkeringspladsen kl. 14.30. De første 3 tirsdage trænede og legede børnene med Casper på alle Rold Skov Golfklubs træningsfaciliteter. Der blev slået bolde på Driving Range, øvet korte slag på indspilsgreen og trænet puttning på puttinggreen.

 

 

 

Der blev spillet Rundtbold-golf, golf-hockey og afholdt minigolfturneringer. Den 4. og sidste gang i forløbet var det alvorens time for børnene, da der blev arrangeret en lille turnering på Rold Skov Golfklubs 6 hullers par 3 bane. Her stillede nogle søde frivillige seniorer fra klubben op som hjælpere. De fik hver 3 børn med rundt på par 3 banen, hvor børnene kunne debutere som nyudklækkede golfspillere.

 

 

 

De 4 ugers forløb har været en kæmpemæssig succes, og mange af børnene har ytret ønske om at starte til golf næste år. På bagrund af succesen vil SFO golf være en fast del af programmet i sæsonen 2016.

Fra 1 april og frem vil der en fast dag om ugen komme 20 SFO børn fra 3-4 klasse 4 uger i træk og prøve kræfter med golfsporten. Hvorefter et nyt hold af samme størrelse vil komme de følgende 4 uger og således vil vi kunne køre ca. 100 børn igennem i løbet af 2016. Efter de 4 uger vil børnene få mulighed for at indgå i den almindelige juniortræning og blive juniormedlemmer i Rold Skov Golfklub.