Kære medlemmer.
Sæson 2023.
Så er det nu, sæson 2023 er kommet igennem lave jordtemperaturer, vand og frost og i dag torsdag den 6. april skulle vi åbne vores greens – sommergreens – så vi igen kan dyrke vores dejlige sport golf – på hjemmebane, men så kom der sne – igen.
Digitalt medlemskort.
Dansk Golf union har meddelt, at vi alle med virkning fra 1.4.2023 overgår til digitalt medlemskort, det betyder at de gamle medlemskort udfases. Hvis du har et medlemskort virker det stadig og sikkert så længe som du er medlem af Rold Skov Golfklub. [klik her for at læse mere]
Banens stand
Vores greenkeepere knokler hver dag på at gøre banen klar til os alle. Som du sikket er orienteret om, har rigtig mange golfklubber være udfordret af specielt meget store mængder vand, det har vi også været i Rold. Vores sommergreens har været lukket indtil i dag den 6. april og jeg er sikker på, at vi vil glæde os over, at banen har været beskyttet for spil, når vi ser baner der ikke har været lukket. Flere af de omkringliggende baner får større eller mindre arbejde med, at bringe greens i optimal stand, måske fordi der er spillet på dem før det var fagligt forsvarligt i forhold til vand, vækst og dermed greens evne til at restituere for nedsalgsmærker trafik med mere. Jeg håber du vil nyde vores greens i Rold i sæson 2023.
Banen er stadig præget af vand flere steder og vi henstiller til, at alle tager størst muligt hensyn, gå evt. en lille omvej for ikke at belaste våde arealer. Mange tak for din hjælp til at lade banen vågne til sæson 2023.
Belastningen af vores maskiner er hård med den bløde jord og når maskinerne ikke kan køre på banen, kan den være svær at gøre klar til spil.
Start på sæson
I nyhedsbrev fra klubben i går den 5. april 2023 er der lidt uklarhed om hvornår greens er åbne. Lad mig derfor prøve at forklare, at vi gør som de sidste mange år. Greens skulle være åbnet i dag den 6. april 2023 for sæson 2023 og derefter åbne for bookning i Golf Box fra ca. 7.00 til mørket falder på. Greenkeeperne er med rette bekymrede for muligheden for frost i de kommende dage, og derfor skulle nyhedsbrevet have markeret at tee tider efter 8.30, med størst tænkelige sandsynlighed ville kunne overholdes.
Dagen i dag blev om noget et bevis på den usikkerhed der er om vejrlig i disse dage. Banen var dækket af sne og måtte lukkes for hele dagen selv om rigtig mange tider var booket fra morgenstunden.
Vores greenkeepere møder hver dag senest kl. 06.00 og er det muligt, påbegyndes den daglige behandling af greens med mere, så der kan spilles fra ca. kl. 07.00.
På grund af risikoen for frost og sne vil greenkeeperne hver dag i resten af påsken – til og med mandag -meddele hvornår banen er åben for spil. Meddelelserne vil blive givet på Facebook og klubbens hjemmeside. Hvis der er frost, vil alt spil blive indstillet indtil greens er frost- og sne fri, baseret på de seneste dages morgenfrost er det ca. 8.30, som anført ovenfor. Tidspunktet er vejledende og vi håber at kunne holde banen åben i påsken i størst muligt omfang.
Hul 19
Husk at nyde en tår at drikke og en bid at spise i hul 19 efter din runde – pigerne i hul 19 har savnet jeres selskab i de mange lange kolde måneder.
Den ekstraordinære generalforsamling
Du er indkaldt til ekstraordinær generalforsamling den 18. april 2023. Eneste punkt på den ekstraordinære generalforsamling er endelig vedtagelse af de på den ordinære generalforsamling vedtagne vedtægtsændringer, så vores vedtægter er klare og tydelige. Det er vigtigt at vide at der ikke kan laves ændringer i forhold til det på den ordinære generalforsamling vedtagne, men ønsker du yderligere information om baggrund for vedtægtsændringerne skal du endelig komme og stille dine spørgsmål den 18. april.
Vi ses på 1. tee
Med venlig hilsen
Henrik Brandt
Bestyrelsesformand.