Klubhuset

Klubhuset er bygget op i tidligere landbrugsbygninger, hvilket stadig ses på det ydre, som gennem tiden er bevaret, passet og plejet af husudvalget samt mange andre frivilige klubmedlemmer.

I længen, hvor der tidligere var svinestald, findes der nu en hyggelig restaurant, gode køkkenfaciliteter, store omklædningsrum og toiletter.

I den modsatte længe, hvor køerne tidligere stod og brølede og blev malket, er der i dag indrettet greenkeeperfaciliteter, værksted og maskinhus.

Længen, der forbinder de to førstnævnte længer var oprindelig lade og maskinhus – i dag findes Pro Shop, kontor og Hul 19½.

Check-in

Til venstre for hovedindgangen finder du greenfee automaten.

Har du problemer med at betjene autumaten, er du altid velkommen til at se ind på kontoret eller i Pro Shoppen. Begge ligger umiddelbart ved siden af.

Omklædningsrum

I vestfløjen er der fine omklædningsrum og gode toiletforhold til både damer og herrer. For enden af gangen finder du omklædningrummene.

Hjertestarter

Til venstre for hoveddøren udenfor finder du vores hjertestarter.